Hvert år når ferien nærmer sig, så går jeg rundt med en masse tanker om hvor meget eller hvor lidt jeg skal lave. Jeg tænker, at jeg som minimum slappe af, komme ned i gear og få ordnet nogle småting hjemme. De lange dejlige aftener skal nydes sammen med manden og et glas koldt hvidvin.
Men fakta er, at denne sommer absolut ikke behøver en gentagelse. Det er nu ikke fordi min sommer har været dårlig, men der har været alt for meget. Alle mine forestillinger de er stadig bare forestillinger.
Altså som det bør sig hedde anno 2014, så har vi selvfølgelig været på ferie sydpå. Den klassiske kør-selv-ferie til Italien. Ferien var som sådan god. Men indrømmet - med to børn, der ofte er uenige og skændes, så er det jo ikke ren afslapning og idyl. Det er virkelig en tilsnigelse at sige, at jeg sådan rigtig slappede af på ferien.
Straks efter ferien begynde jeg på job igen. Jeg havde lige en enkelt dag hjemme og det gør jeg simpelthen ikke igen. Hvor var lige den tid jeg skulle slappe af i mit eget hus og i min egen have?
Nu, efter to uger på job, står den på ferie igen. Eller det vil sige der står ferie i min mail-autosvar og i min kalender. Fakta er, at den starter med polterabend med overnatning, herefter direkte på Spejderlejer med børnene og slutter så af med bryllup med overnatning og så job igen.
Næste sommer skal være: 3 ugers AFSLAPNING!!!. Jeg skal i hvert fald have én til to ugers ferie hjemme, hvor jeg bare er hjemme og kan gøre nøjagtig hvad jeg vil (sammen med ungerne selvfølgelig).
Hvorfor er det lige at jeg som kvinde i 30'erne med børn, mand og job absolut skal proppe så meget ind i ferien, så det bare slet ikke føles som ferie??
